FAQ
Patch Notes
Spiltilstande
Hvad er Freestyle?I Freestyle-tilstanden kan du udtrykke din stil og lave sindssyge tricks. Freestyle kan spilles alene eller mod en ven, som en helt vild kamp. Du skal udføre de mest spektakulære stunts på rekordtid. Rytme, stil, originalitet og kreativitet er nøglerne til succes i Freestyle. Du må prøve nogle utrolige tricks for at blive en af verdens bedste freestylere. Vælg mellem mere end 90 tricks.
Når du vil lave de stunts, skal du trykke på den rigtige tastekombination på det rigtige tidspunkt og holde takten. Jo sværere tricket er, jo flere point tjener du.
Så smut op på scenen nu og gør dit bedste! Lav det flotteste freestyle-show og imponer dine venner og modstandere!
Trickshot er en færdighed, der kræver præcision og strategi. Du skal ramme de mål, der er spredt ud over banen eller skjult i den. Du skal også finde den rigtige balance mellem kraft og højde og bruge den rigtige effekt på bolden. Men pas på: Tiden løber ud, så du må både være præcis og hurtig.
Nogle mål er svære at ramme! Du må tænke dig godt om og ikke bare forhaste dig. Slå rekorden og indtag din plads blandt verdens bedste spillere.
Street Power Match kan spilles 2v2 eller 3v3, alene eller mod en ven. Du har 5 minutter til at score 5 mål. For at vinde, må du sætte det bedste hold til kampen. Lav vilde tricks og utrolige, akrobatiske stunts, som tager pippet fra din modstander og sætter hele banen i brand. Du har to værktøjer, der kan hjælpe dig:
– 2 unikke superkræfter til hver karakter, du vælger: flammebold, teleportering, superhop …
– Effekter, der kommer tilfældigt frem på banen og har forskellige effekter: Giv din modstander stød, styrk din energi, løb hurtigere …
Kombiner dine heltekræfter, brug dine effekter og lykkebringere med omhu, så du vinder det hele og imponerer vennerne!
Panna er et ord, der kommer fra Sranan Tongo, og betyder “port”. På dansk kalder vi det også en “tunnel”.
I denne spiltilstand skal du sparke bolden mellem din modstanders ben på en lille bane, der hedder “buret”. Kampen går til 5 minutter eller 5 point. Du kan vinde på to måder:
– Når du scorer et mål, får du 1 point
– Når du laver tunneler på din modstander (en Panna), får du 2 point
Scor mål eller lav stunts for at fylde din energibar. Når den er fuld, skal du rykke tæt på din modstander og starte “panna-konkurrencen”. Den, der hurtigst trykker på de viste knapper, vinder Panna-konkurrencen. Men pas på: Der er også en anden version af Panna-tilstand: Panna KO. I Panna KO er det nok at lave én enkelt tunnel på din modstander for at vinde.
Gå ind på banen nu og “ydmyg” din modstander med de mest utrolige pannas!
Elimineringstilstanden spilles på den ene halvdel af banen, i 1v1, med to spillere på bænken.
Det er enkelt: hver gang du scorer et mål, elimineres modstanderens spiller, som må forlade banen. En af hans medspillere kommer ind og så fremdeles, indtil modstanderholdet ikke har flere spillere tilbage, og det er “Game Over” for dem.
Men pas på, der er en lille fælde! Når du får bolden, har du kun 10 sekunder på at rykke tæt på målet og score. Derefter lukkes målet. Målet åbnes først igen, når du enten træder uden for straffesparksfeltet eller mister bolden.
Vær klar, fordi kampene i elimineringstilstanden går virkelig stærkt!
Det er en eventyrtilstand, hvor Sean Garnier er din guide.
Han tager dig med til masser af udfordringer verden over. Du må mestre hvert eneste spiltilstand. Trickshot, Freestyle, Panna, Street Power Match … Og du skal også klare en række prøver, der bliver sværere og sværere for hvert trin.
Lyt godt efter de gode råd fra mestrene i Freestyle Football og Street fodbold. Du møder verdens bedste spillere!
Gå på banen og begynd din karriere.
Helte
Hvem er heltene?I Street Power Football kan du spille som din yndlingshelt, blandt verdens 25 største freestylere samt panna- og street fodboldspillere. Lige fra Sean Garnier til Andrew Henderson, Liv Cooke, Melody Donchet og Raquel Benetti.
Du kan også spille som en af de 11 fiktive helte, der er skabt for at give dig en endnu bedre spiloplevelse: Li Wang, Veera Saarinen eller Tanita Waddell.
Statistisk set er alle heltene lige gode. Ingen er bedre, hurtigere eller skyder hårdere end de andre. For eksempel løber Liv Cooke lige så hurtigt og er lige så effektiv som Daniel Got Hits, uanset hvilken spiltilstand du bruger.
Hver af heltene har også en bestemt superkraft, der kun kan bruges i Street Power Match. Du kan fx lave et superhop, sætte dine modstandere fast i mudderet, som bremser dem eller teleportere dig hen til din modstanders mål. Det er op til dig at kombinere superkræfterne og skabe den strategi, der passer dig.
Lige fra starten af dit Street Power Football-eventyr er alle heltene tilgængelige. Du kan vælge den helt, du vil bruge til enhver kamp, uanset hvilken spiltilstand du bruger.
Baner
Hvad er baner?I Street Power Football kan du spille på 14 baner verden over: Favelas i Rio, Copacabana, Cancun, London, New York og København.
Før hvert kamp, kan du vælge, hvilken du foretrækker.
Oplev alle banerne, og download dem som baggrunde fra Street Power Games hjemmeside.
Aller banerne er tilgængelige fra starten af dit Street Power Football-eventyr.
Tilpasning
Hvordan tilpasser jeg mine helte?Spillets shop giver dig mulighed for at tilpasse dine heltes egenskaber, som fx:
– Hår
– Briller
– Tilbehør (hatte, tasker osv.)
– Tatoveringer
– Ansigtshår
– T-shirts, skjorter og jakker
– Bukser og shorts
– Sko
– Komplette sæt tøj, som fange- eller rumdragt
Du kan kort sagt kombinere masser af ting og skabe din egen helt unikke stil!
Du vælger din bold i menuen, før kampen starter. Du kan også vælge de helte, du vil bruge i kampen, samt den bane, du vil konkurrere på.
Spillet
Vil der være opdateringer?Der kommer regelmæssigt opdateringer til spillet, inklusive nye spillere, nye tilpasninger og udstyr, betagende baner og nye spiltilstande.
Oplysningerne om disse opdateringer offentligøres i sektionen ‘Patch Notes’ i FAQ’en
Du kan spille Street Power Football på PC, Nintendo Switch, PS4 og Xbox One
Mininumskrav til PC’en:
3. generation af Intel® Core ™ i5-3230M 2,60/3,20 GHz
8 GB RAM
nVidia GeForce GTX 550 Ti – 1 GB grafikkort
6 GB HDD-plads
Win 10
Anbefalet PC-konfiguration:
i7-processor
16 GB RAM
GTX 1050 Ti grafikkort
6 GB HDD-plads
Win 10
Street Power Football tilbyder ikke cross-platformfunktioner.